bange.dk
  1. Til forældre
  2. Skolevægring

Skolevægring

Skolevægring er ikke uvilje. Dit barn vil gerne, men angsten siger nej.

Ved skolevægring vil dit barn gerne i skole, men kan ikke, fordi angsten tager over om morgenen. Hverken pres eller lange perioder hjemme gør det lettere. Vejen tilbage går typisk gennem små skridt, som I aftaler med skolen.

Det kan du gøre i aften

  1. Spørg nysgerrigt, hvad der er sværest ved morgenen, og lyt uden at løse det med det samme.
  2. Sig til dit barn, at det er angsten, der er problemet, og ikke barnet selv.
  3. Gør morgenen forudsigelig: læg tøj og taske frem i aften, og aftal præcis, hvad der skal ske i morgen.
  4. Skriv til klasselæreren, og bed om et kort møde om et lille første skridt.
  5. Hold hverdagen i gang, også en dag dit barn er hjemme: stå op, klæd om og følg skolens tider.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring bruges om et barn, der gerne vil i skole, men ikke kan, fordi angsten tager over. Det adskiller det fra pjæk, hvor barnet ikke vil. Forskellen betyder noget, fordi det er angsten og ikke viljen, der skal arbejdes med.

Skolevægring er ikke en diagnose i sig selv. Det er en måde, angst kan vise sig på, fx når barnet er bange for at være væk fra dig, for de andre børn eller for at fejle.

Hvordan kan det se ud hos dit barn?

Det starter ofte om morgenen. Barnet får ondt i maven eller hovedet, græder ved døren eller beder om at blive hjemme. Nogle børn kan kun være i skolen, hvis en forælder er med.

Mange børn har det bedre, når skoledagen er overstået. Det hænger sammen med, at alarmen i kroppen falder, når det, der føltes farligt, er væk.

Hvorfor opstår skolevægring?

Angst er kroppens alarm. Den gør hjertet hurtigt og maven urolig, når noget føles farligt, også når det ikke er det. Når barnet bliver hjemme, falder alarmen, og det kan føles som en lettelse for jer begge.

Lettelsen er netop det, der holder angsten i gang. Hver dag hjemme lærer kroppen, at skolen var farlig, og næste morgen kan føles endnu sværere. Det er ingens skyld. Sådan virker angst hos både børn og voksne.

Hvad kan hjælpe derhjemme og i skolen?

Hjemme hjælper det at tale om angsten som noget udefra, som I sammen kan blive bedre til at håndtere. Beskyt ikke barnet mod alt det svære, men gør udfordringerne så små, at barnet kan lykkes med dem.

I skolen hjælper en fast aftale: hvem tager imod barnet, hvor kan det gå hen, hvis det bliver for meget, og hvad er det første lille skridt. Det kan være én time, en bestemt time eller at komme hen til porten. Skridtet bliver større, når det lille er lykkedes nogle gange.

Hvornår fylder det meget?

Det fylder meget, når fraværet vokser uge for uge, når barnet holder op med ting, det før var glad for, eller når angsten også styrer aftener og weekender. Jo længere et højt fravær står på, jo sværere bliver vejen tilbage, så det giver mening at tage fat tidligt.

I skoleåret 2018/2019 havde over 75.000 elever i folkeskolen et fravær på mere end 10 procent, svarende til 20 skoledage. Du står ikke alene med det.

Hvilke tilbud findes der?

Kommunens PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, kan inddrages gennem skolen. Flere kommuner har desuden gratis forløb for forældre til børn med angst, fx FÅ STYR PÅ angsten, som er udviklet af Center for Angst ved Københavns Universitet.

I det forløb hjælper forældrene deres barn derhjemme i 10 uger med manualer og deltager i to workshops. Spørg skolen eller kommunen, hvad der findes, hvor I bor.

Spørgsmål og svar

Skal jeg tvinge mit barn i skole?

Pres uden en plan kan gøre morgenerne sværere, og lange perioder hjemme gør vejen tilbage længere. Vejen tilbage går typisk gennem en fast aftale med skolen om små skridt, som barnet kan klare, og som bliver større undervejs.

Er skolevægring det samme som pjæk?

Nej. Ved pjæk vil barnet ikke i skole. Ved skolevægring vil barnet gerne, men kan ikke, fordi angsten tager over. Det er to forskellige ting, og de skal mødes forskelligt.

Hvorfor har mit barn ondt i maven om morgenen?

Ondt i maven og hovedpine er almindelige kropslige tegn på angst hos børn. Smerten er ægte. Ved angst kommer den fra kroppens alarm, der sætter sig i maven.

Hvad kan skolen gøre?

Skolen kan tage imod barnet på en fast måde, aftale et sted, barnet kan gå hen, når det bliver for meget, og lægge en plan for små skridt tilbage. Skolen kan også inddrage kommunens PPR.

Kilder

  1. Angst hos børn · Patienthåndbogen på sundhed.dk, opdateret 30.01.2024
  2. Angstlidelser hos børn og unge · Lægehåndbogen på sundhed.dk, opdateret 30.01.2024
  3. Skolens tomme stole · rapport fra Børns Vilkår og Egmont Fonden, 2020, i Socialpædagogernes Vidensbank
  4. Fraværs-alarmen ringer i folkeskolen: Sådan kan vi ifølge forskningen få flere børn i skole · Videnskab.dk, 5. oktober 2020
  5. FÅ STYR PÅ angsten, folder til forældre · Egedal Kommune, februar 2025
  6. FÅ STYR PÅ angsten, folder til forældre · PPR, Faxe Kommune

Mere til forældre

Samtaler

Tal med Flemming, sammen med barnet eller som forælder

Flemming Bust er psykoterapeut MPF og arbejder med både barnet og forældrene. Den første korte samtale er en gratis afklaring.

Om samtalerne