Hvorfor er børn bange for mørket?
Små børn har en stærk fantasi, og i mørket har den frit spil. En skygge kan blive til et monster, og en lyd fra gangen kan føles som noget, der er på vej ind. Det, der kan virke småt for en voksen, kan føles helt virkeligt for et barn.
Nogle børn bliver mørkerædde uden en tydelig grund. Andre bliver det efter en uhyggelig historie, noget de har set på en skærm, eller en svær oplevelse.
Sådan kan mørkeræd se ud
Mange børn mellem fire og seks år er bange for monstre, og mørket er der, hvor monstrene bor. Dit barn vil måske have lyset tændt, kalder på dig igen og igen eller kommer ind i din seng midt om natten.
For nogle børn handler det mindre om mørket og mere om at være alene. Er det især svært at sige godnat og være væk fra dig, kan det hænge sammen med det, der kaldes separationsangst.
Hvorfor kan lyset og din seng gøre det værre?
Når lyset er tændt hele natten, eller du bliver hos dit barn, til det sover, falder der ro på her og nu. Det er helt naturligt at gøre. Men det kan også bekræfte, at der er noget at være bange for, og så går frygten ikke væk.
Det betyder ikke, at dit barn skal ligge alene og græde. Det betyder, at hjælpen skal være kort og rolig, og at dit barn gradvist skal opleve, at det klarer natten i sin egen seng.
Det kan hjælpe ved sengetid
Tal om mørket, mens det er lyst. Om dagen er det lettere at finde på, hvad der kan gøre aftenen tryg, og dit barn kan selv komme med idéer: en bamse, der holder vagt, et lille natlys, der ikke er for skarpt, eller en dør, der står på klem.
Gør aftenen forudsigelig med den samme rutine hver dag, fx bad, en rolig historie og godnat. Ros dit barn næste morgen for det, det klarede, også de små ting, som at blive i sengen lidt længere end i går.
Hvornår fylder mørkeræd for meget?
For de fleste børn er frygten kortvarig. Den fylder for meget, når den varer ved i lang tid, når dit barn ikke kan falde i søvn de fleste aftener, eller når den kommer sammen med mange andre bekymringer.
Så kan det være en hjælp at få støtte udefra, fx gennem kommunens PPR eller en psykolog eller psykoterapeut, der arbejder med børn og familier.